Bliv lidt klogere på hvad en kystskipper er…

Hvilke skibe må man sejle som kystskipper

Det er skibets besætningsfastsættelse, der bestemmer hvilken uddannelse de forskellige positioner på skibet skal have. I Danmark er det Søfartsstyrelsen der udarbejder disse.

Som udgangspunkt må man som kystskipper sejle skibe op til 500 BT. Brutto Tonnage er et mål for rumfanget af alle lukkede rum på skibet. Det kan ikke direkte overføres til vægt eller længde. Men en tommelfingerregel kan være skibe op til ca. 35 meter lange.

Der vurderes forskelligt efter skibets type, og det farvand skibet sejler i. For passagerskibe kan der godt være skærpede forhold der gør, at skibe under 500 BT skal have en sætteskipper. Det kan også være rederier, der har besluttet, at de vil have en højere rang, end det der egentlig står i besætningsfastsættelsen

Hvad indeholder uddannelsen på Martec

Onlineundervisning med efterfølgende eksamen:

Intro
Navigation    Når man uddanner sig til navigatør er navigation naturligvis et vigtigt fag. Der er en del teoretisk baggrundsmateriele, og så er der en masse praktisk øvelse, både i at bruge papirsøkort, og i praktisk anvendelse af radar, arpa ECDIS. Med den skærpede geopolitiske situation, med særlig fokus på hvad man gør, når nogle instrumenter ikke virker.   Så man lærer altså både at sejle efter papirsøkort og digitale søkort med alle de hjælpemidler der er tilrådighed på en moderne skibsbro.      
Skibsteknik    Skibstekning er et fag der handler om at beregne om skibet er sikkert at sejle i forhold til hvordan vægten er fordelt på skibet. Der er en del teoretisk baggrundsviden, som groft sagt handler og afstande og kraft-vektorer. Altså hvor meget en given vægt, placeret et given sted påvirker skibets stabilitet. Det hele virker lidt uoverskueligt til at starte med, fordi der er utrolig mange definerede vægte, afstande og vektorer. Men når man først kommer i gang med at regne med det, så falder det på plads, og man bliver lidt stolt, når man kan udregne forskellige skibes stabilitet, ud fra en given situation med læsning, lodsning bunkeringe tc.    
Vagttjeneste    Vagttjeneste er ikke en overskrift der siger så meget, hvis du ikke har så stort kendskab til det maritime miljø endnu. Men det handler om hvad du skal tage højde for, når du som navigatør har vagten på broen. Det er med særlig fokus på antikollisionsarbejde – altså hvordan man undgår at støde ind i andre skibe.    
Søret  En introduktion til lovstof der er omkring sejlads. Ikke udenadslærer, men en grundlæggende forståelse af hvor man finder lovteksterne, hvordan man finder rundt, og en introduktion til de store emner.
Engelsk / SMCPFaget hedder SMCP – Standard Marine Communication Phrases. Bliver kaldt engelsk i daglig tale. Det handler dog ikke så meget om engelsk, selvom faget foregår på engelsk Det handler om at lærer den måde IMO har vedtaget der skal komminikeres på til søs. Både på VHF og på broen, på en sådan måde at budskaber når klart og tydeligt frem uden misforståelser.
Metoorlogi  En grundlæggende indføring i grundbegreberne for vejrets opståen, og en øvelse i at tolke de oplysninger man kan finde til en brugbar viden for sejladsen.

Kurser med fremmødepligt:

KursusLængdeBeskrivelse
Medicinkiste B1 ugeDet maritime førstehjælpskursus, der dækker det indhold man finder i den førstehjælpstaske der hedder medicinkiste B.   Martec tilbyder kurset på Fanø, men det kan også tages i Thyborøn på North Sea Collage.   Undervisningen varetages kun af uddannede sygeplejersker, og er derfor på et højt niveau. Det tager udgangspunkt i de hjælpemidler man har i medicinliste B, og den hjælp man kan få hos Radio Medical, der er en døgnbemandet telefonlægevagt på land – forbeholdt skibsfarten.   Bestået ved deltagelse i alle øvelser.
ROC GMDSS1 ugeEt VHF kursus til handelsflåden.   Teoretisk forståelse, praktisk betjening, samt nødprocedurer. Hvis man skal sejle længere væk skal man have GOC Bestået ved skriftlig og praktisk eksamen
Duelighed motorpasser1 ugeEt grundkursus i motorlærer, hvor man lærer de basale funktioner i en motor.   Bestået ved skriftlig og praktisk eksamen
Røgdykker3 dageBåde teori og praksis omkring røgdykning og brandbekæmpelse.   Bestået ved deltagelse i alle øvelser.
Brandleder2 dageBåde teori og praktsis i at lede en brandindsats på et skib. Find en strategi, og brug de folk, og det udstyr der er til rådighed, til at bekæmpe brand på et skib.   Bestået ved deltagelse i alle øvelser.
Søsikkerhed2 dage1,5 dag i havnen, hvor man lærer at betjene en redningsbåd og MOB-båd korrekt En halv dag i svømmehal, hvor man lærer at betjene en redningsflåde. Bestået ved deltagelse i alle øvelser.
§16 3 dage§16 er et kursus om arbejdsmiljø. Dels hvilke regler der er, og hvordan man skal håndterrer det i praksis. Det gælder både for psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Med størst vægt på hvrdan man undgår at tage skade af de kemikalier man møder i hverdagen  Bestået ved deltagelse i alle øvelser.
ISPS1 dagSærligt sikkerhedskursus.       Online kursus og online eksamen.
Radar / Arpa / ECDIS  2 ugerNavigation skal være bestået for at fortsætte på dette kursus. Det er to uger, der det meste af tiden foregår i simulator. Både i de to store, og i klasseværelset med over ti små stationer.   Planlægning af sejlads. Man lærer at sejle et udvalgt skib i simulatoren med hovedfokus på radar og ECDIS, og alle de procedure der hører med til det.   Afsluttes med praktisk eksamen
Fullmission  1 ugeDet er en uge med sejlads i den store simulater hver dag, der sfsluttes med praktisk eksamen.   Ugen kan ikke startes uden bestået navigation og radar/ECDIS.        
   

Hvor kan man blive kystskipper

Man kan blive kystskipper to steder i Danmark. Det er Skagen og Marstal.

Begge skoler tilbyder Kystskipper udannelsen både som online og med tilstedeværelse.

Simtech i Svendborg uddanner også navigatører. Men her får du først eksamensbevis når du har gennemført hele skibsføreruddannelsen. De andre to steder kan du stoppe undervejs, og bygge på.

Hvilke papirer/beviser får du efter uddannelsen

Efter endt uddannelse bliver du styrmand af 4. grad, samt yachtskipper af 3. grad (den grad der ligner mest på linjen for lystsejlere).

Du må altså så også sejle skibe der kræver bedstemand, erhvervsduelighed etc.

Efter at have sejlet som styrmand på et skib der kræver kystskipper – med en effektiv sejltid på 1 år (det er typisk ca. 2 års fuldtidsansættelse) får du sønæringsbevis som Kystskipper.

Hvis du supplerer din kystskipperuddannelse med et enkelt kursus om retsforhold for fiskeskibe kan du også blive fiskeskipper af 3. grad.

Kystskipper er som udgangspunkt en uddannelse der har sigte imod at sejle i dansk farvand. Og det gælder også typisk i Grønland. Men faktisk vil det kunne bruges i andre lande. Spørg de lokale myndigheder hvad der skal til. Det vil typisk være et kursus på nogle få dage, hvor man bliver sat ind i den lovgivning der gælder i det pågældende land. Det kan feks. Muligt at sejle i Norge, England etc.

Om

Siden er lavet af Espen Andersen.

Nyuddannet kystskipper, og bådmand hos DanPilot.

Siden her er under opbygning. Der vil løbende komme mere indhold.

Du kan skrive til: espen (a) kystskipper.dk

Hvor (a) = @